Voksen og færdig med skolen
Dette oplæg handler om beskyttet beskæftigelse og om, hvordan man på SOVI arbejder for at udvikle arbejdskompetencer for de medarbejdere med autisme, som ikke kan være en del af det almindelige arbejdsmarked.
SOVI’s medarbejdere har alle gået på specialskole og bor, med få undtagelser, på bosteder med pædagogisk døgndækning. Alle modtager førtidspension og er derfor ”dømt ude” af det almindelige arbejdsmarked.
I oplægget kommer oplægsholderen Majbrit Bogø kort ind på, hvad I som pårørende skal være opmærksomme på i forbindelse med afslutningen af STU. Med udgangspunkt i SOVI’s arbejde vil Majbrit fortælle om, hvordan man i SOVI skaber gode arbejdsdage med reelle arbejdsopgaver – også for de medarbejdere med få ressourcer og kompetencer. Majbrit kommer også ind på, hvordan der arbejdes med at udvikle arbejdsidentitet, og hvordan alle, uanset funktionsniveau, spiller en vigtig rolle i arbejdsfællesskabet.
Foredragsholder: Majbrit Bogø, direktør SOVI.
SOVI er en socialøkonomisk virksomhed, grundlagt i 1972, med speciale i at tilrettelægge meningsfuld beskæftigelse for mennesker med autismespektrumforstyrrelser, Aspergers syndrom og ADHD.
Disclaimer: Foreningen Svær Autisme har ingen økonomiske sammenfald med vores foredragsholdere. Foreningen anbefaler ikke specifikke pædagogiske tilgange eller metoder og anbefaler heller ikke specifikke virksomheder. Vi opfordrer alle til selv at være opsøgende i forhold til viden og finde den bedste vej for den enkelte.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 2. oktober 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 2. oktober 2024 kl. 18:30
Sted Teams
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Foreningen Svær Autisme bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser